Haus Edberg er en familie opdrætter, som består af Gitte og Kim. Gitte er den praktiske der socialiserer hvalpene, træner med de unge hunde og sørger for at vores hunde altid er en del af familien. Kim er den der træner de ældre hunde, den der planlægger parringer og den der sørger for at Haus Edberg hele tiden stræber efter at blive bedre.

Sammen arbejder vi for, at vores egen lokale kreds af Schæferhundeklubben virker, både for egne hvalpe, men ligeså meget for andres.

Vi har begge været omkring hunde hele vores liv, altid schæfere og derfor er valget af denne race naturligt for os.

Som opdrættere kan vi være noget besværlige, så det at vi har hvalpe til salg er ikke det samme som, at alle kan købe dem.
 
Hos os er det vigtigt, at vi føler at hvalpene kommer ud til familier, som vil elske dem som vi selv gør, men samtidigt vil vores telefon altid være åben over for at hjælpe vore hvalpekøbere, både med de store og de små ting.

Som hvalpekøber hos Haus Edberg inviterer vi jer til at blive en del af vores familie, om i vil være det bestemmer i jo selv. Det er vigtigt for os, at vi kan se i har gnist i øjet når i ser jeres nye familiemedlem.

Hvis det virker underligt på jer, så er i nok ikke de rigtige købere til en Haus Edberg hvalp.

Kim er træner og figurant i Kreds 53 Nibe og samtidigt tidligere næstformand for hovedklubben, Schæferhundeklubben For Danmark.

Vi er meget ambitiøse i forhold til det at være opdrættere, så vi vil altid forsøge at lære og blive bedre, både med hensyn til drift, sundhed og udseende.

Haus Edberg skal fokusere på at skabe sunde, driftige schæferhunde. Hunde der er alsidige og kan opfylde de krav til mod, førbarhed, skønhed og styrke, som kendetegner racen.

Hunde der giver vores hvalpekøbere mulighed for, at deltage på højt niveau indenfor schæferhundesporten, hvis de ønsker det.

Velkommen til vores side på nettet.

Kennel Haus Edberg | Kjemtrupvej 20 | 9610 Nørager | Tlf.: +45 98378984